Nykøbing Sjælland
Selv om byen blot har 6.000 indbyggere, så byder Nykøbing Sjælland på et imponerende udbud af specialbutikker, supermarkeder, caféer og restauranter.
Mellem Kattegat og Isefjord ligger Nykøbing Sjælland, Odsherreds købstad. Fra bykernen til de hvide sandstrande ved Kattegat er der blot 2 km. Hvor byen slutter, begynder sommerhusbebyggelsen.
I dag er byen det naturlige centrum for et stort sommerhusområde, der strækker sig fra Rørvig i øst til Klint i vest. Hver sommer myldrer byens gågade med turister og sommerhusejere.
Nykøbings opblomstring
Byen fik sine købstadsrettigheder i 1443, men udviklede sig kun ganske langsomt frem til midten af 1800–tallet, hvor man anlagde en ny havn ved Isefjorden på byens sydside. 50 år senere åbnedes jernbanen mellem Holbæk og Nykøbing Sjælland – og dermed kom byen ud af sin afsondrethed.
I begyndelsen af 1900–tallet fik Københavns borgerskab øjnene op for Odsherreds landskabelige skønhed. Der blev oprettet badepensioner – og de første sommerhuse blev opført mellem 1910 og 1920 ved Nykøbing Nordstrand.
Præstevænget
4500
Länge: 11.666707
Breite: 55.923823