SPIS I ODSHERRED
STORE GASTRONOMISKE OPLEVELSER I 2025
Anneberg Kulturpark og Geopark Odsherred er de stolte værter for den nordiske Michelin-uddeling i 2025 ⭐
Det skal selvfølgelig fejres, så 13.-16. juni hylder vi Odsherreds råvarer, producenter og fødevarekultur med festivalen SMAG PÅ ODSHERRED i Anneberg Kulturpark. Vågn op i et lækkert glampingtelt, tag et morgendyp i fjorden, smag på de lokale råvarer, der bliver brugt i Michelin-køkkenerne, se de bedste kokke duellere mod hinanden, spis langbordsmiddage, nyd lokale drinks i loungebaren, stil sulten med lokalt produceret street food - og oplev Michelinstjernernes drys på nærmeste hold.
Den gastronomiske festival er en del af det store 25 i 25-oplevelsesprogram, som vi gradvist løfter sløret for i løbet af 2025.
BOOK OVERNATNING OG OPLEVELSER NU 👇
Smagsoplevelser fra øverste hylde
Restaurant Mota og Dragsholm Slot Gourmet udgør Odsherreds ambitiøse og nytænkende Michelin-restauranter med lokale terroir-køkkener. Og i Anneberg Kulturparks kulturelle og gastronomiske smeltedigel ligger en fødevarehub med en række helt unikke, lokale producenter.
GOURMETOPLEVELSER
I MICHELIN-STJERNENS SKÆR✨
Hele Danmarks spisekammer
Traditionen for produktion af fødevarer af høj kvalitet i Odsherred er lang med en historie, der går tilbage til slutningen af 1800-tallet og inddæmningen af Lammefjord, Sidinge Fjord og Klint Sø. Historien om Lammefjordens tørlægning og udvikling er en af de mest spændende fortællinger i Danmarks nyere historie.